Som udgangspunkt skal ingen bestemme, hvilken hund man ønsker i sin hverdag, men herfra alligevel en STOR appel til alle, som gerne vil redde en hund.
Lad ikke dit hjerte løbe af med dig, når du ser en stakkel i dårlige omgivelser!! Måske redder du den lille stakkel, men du lægger også dine penge hos en hjerteløs tåbe, som hellere skal anmeldes til myndighederne, som kan tage hånd om situationen.
…se hellere sådan på det….:
Når du føler du redder en hund fra en sølle tilværelse, bringer du måske hunden i en situation den ikke forstår, når der pludselig gives rigelige mængder af omsorg og kærlighed. Det kan man forklare et menneske – ikke dyr.
Og langt de fleste bør erkende, at det kan være svært at se tegnene på en mentalt ødelagt hund, som på sigt kan blive en kæmpe sorg og smerte for den familie, som bare ville den alt det gode i livet….men som hunden ikke forstod, udfra de oplevelser den fik startet livet ud med
DERFOR er min store appel: hvis du gerne vil give en lille stakkel sjæl et godt liv, så kig hos Internaterne – der sidder mange snuder og venter på, at DERES familie får øje på dem. De matches til de rette familier, som kan håndtere hundens historie, og hvor hunden finder sig bedst tilpas