Hope er fremtiden – og en yndig lille dukke at se på – født d 6 februar 2010
Hun var fra livets start en stærk lille pige, med alle 4 ben solidt plantet på jorden. Hun er født som 2. hvalp i kuldet, og bar fra start et Alpha-præg. Hun har dog efterhånden lært sin plads at kende blandt husets beboere, med hjælp fra hendes yderst tålmodige mor Dina og storebror Arthos.
Hope har en meget naturlig tilgang til tingene. Hun har lært, at man skal holde sig på stikkerne og ikke altid føle sig sikker på, at der er back-up i form af mor eller madmor. Arthos er fantastisk til at lære fra sig, og de to trisser ofte rundt og hygger – dog på Arthos’ præmisser, hvilket Hope fuldt ud accepterer. Hun har meget tydeligt sprog, både overfor sine mennesker og andre hunde, og hun ved hvornår legen skal stoppe og alvoren sætter ind – dog forsøger hun, som enhver anden forkælet hund, om hun lige kan nå en tur mere rundt i haven, inden det er helt alvor, at hun skal komme ind.
Som så mange andre hunde, der lever i flok, har Hope nok i sin mor og bror, men vi synes det er fint at hun også har en kontakt til andre hunde, når det lader sig gøre. Bl.a. Farmand Bam har fornøjelsen af sin datter på gåture. Desuden er vi også så heldige, at hun har forståelse for at aflæse og respektere, så hun har også haft et par hyggestunder med sin oldemor Chili.
De flydende grænser, som ellers har været mellem Hope og Dina, er blevet noget mere fastsatte, og Dina’s tolerance har rykket sig i takt med Hope er blevet ældre. Hun ved, hvornår grænsen er nået, men forsøger som en hver anden teenager, at trække den lidt længere – og SÅ træder madmor imellem! Der er ingen grund til at lade en hund nå en grænse, hvor den skal vælge at sige fra på en måde, som kan virke hård eller grov – slet ikke når den bor og lever blandt mennesker.
Hendes charme og evne til at indynde sig hos alle, har indtil videre givet flotte udstillingsresultater. I takt med hun er blevet ældre, er der mere fokus på hendes standard, bevægelsesmønster og adfærd, og indtil videre holder hun den rigtig fint, så hvis kommer vi afsted til udstillingerne, kan hun nå langt. Lillepigens mentalttest i juni 2011 gik fortrinligt og uden store overraskelser.
Efteråret 2012 bød på Hope som mor for første gang, og hun klarede det virkelig flot! De små banditter udfordrede hende konstant, og ind i mellem måtte hun have assistance af Dina, men de to tøser klarede det flot sammen! Dina accepterede fuldt ud, at det ikke var hendes hvalpe, og trådte kun til når den trætte mor havde rigeligt om benene, eller virkede træt. Det er trods alt hårdt at have 5 alt-bidende terrorister til at rende og tygge sig over alt på kroppen, men de små nød godt af også at blive opdraget på, af en mere erfaren tæve.
Efter de små er flyttet i deres nye hjem, faldt flokken til som før Hope blev mor. Altså har hun indtaget sin ynglingsplads, som husets terrorist og teenager – og hun nyder hvert eneste sekund, hvor Dina gider at rende og lege vildt og tumle.
Pausen varede til efteråret 2013, hvor hun blev mor til 7 hvalpe. Og SÅ kom der atter gang i hundehuset!