DKK / FCI Racestandard :

STAFFORDSHIRE BULL TERRIER FCI Standard Nr 76
Oprindelsesland: Storbritannien
Klassifikation: FCI Gruppe 3 (Terriers)
Sektion 3 (Terriers af Bull-type) Uden brugsprøve
Helhedsindtryk: Glathåret, meget harmonisk, med betydelig styrke for sin størrelse. Muskuløs, energisk og adræt.
Temperament: Traditionelt ukueligt modig, sej og vedholdende. Særdeles intelligent og hengiven, især over for børn. Dristig, frygtløs og absolut pålidelig.

Racestandard illustreret Staff

Racestandard illustreret Staff

Hoved: Kort.
Skalle: Dybt overalt, med god bredde.
Stop: Tydeligt.
Næse: Sort.
Næseparti: Forhovedet er kort.
Kæber: Stærke kæber og store tænder med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste og er sat lige i kæben.
Læber: Stramme og tørre.
Kinder: Meget fremtrædende kindmuskulatur.
Øjne: Foretrækkes mørke, men kan være afpasset efter pelsfarven. De er runde og middelstore og placeret således, at blikket rettes lige fremefter. Mørke øjenrande.
Ører: Rosenører eller halvt rejste ører, hverken store eller tunge. Tykke, hængende eller opretstående ører er særdeles uønskede.
Hals: Muskuløs og ret kort, med tørre linjer. Den bliver gradvis bredere mod skuldrene.
Krop: Kompakt, med kort lændeparti.
Overlinie: Vandret.
Bryst: Bred front, dybt underbryst og godt hvælvede ribben. Muskuløst og godt markeret.
Hale: Middellang og lavt ansat. Den løber ud i en spids og bæres ret lavt. Den må ikke krølle ret meget og kan i formen minde om et gammeldags pumpehåndtag.

Lemmer:
Forpart: Forbenene er lige, med god knoglekraft og stillet ret bredt. Der må ikke ses nogen svaghed i mellemhånden, hvorfra forpoterne vender en smule udefter.
Skuldre: Godt tilbagelagte.
Albuer: Uden løshed.
Bagpart: Meget muskuløs. Set bagfra er bagbenene paralelle.
Knæ: Velvinklede.
Haseled: Godt lavt ansatte
Poter: Med solide trædepuder, stærke og middelstore. Sorte kløer hos ensfarvede hunde.
Bevægelse: Fri, kraftfuld og spændstig, virker let og ubesværet. Benene bevæges parallelt, set både forfra og bagfra. Tydeligt markeret fraskub fra bagparten.

Pels:
Hårlag: Glat, kort og tæt tilliggende.
Farve: Rød, fawn, hvid, sort eller blå, eller enhver af disse farver med hvide aftegninger. Alle nuancer af brindle, med eller uden hvide aftegninger.
– NB! : Black-and-tan eller Leverfarve er særdeles uønsket.

Størrelse: Ønskelig skulderhøjde fra 35.5 til 40.5 cm, idet højden skal svare til vægten.
Vægt: Hanner fra 12.7 til 17 kg. Tæver fra 11 til 15.4 kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter i racestandarden betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 20 JANUAR 1998
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité NOVEMBER 2002
NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MARTS 1991

En racestandard bruges eksempelvis til at bedømme, om ens Stafforshire Bull Terrier har de generelle indtryk af, hvordan den skal/bør se ud. Staffer skal gerne kunne genkendes i denne racestandard, hvis racens skal bevares fra det oprindelige ønske.

Tegnet Staffordshire Bull Terrier

Tegnet Staffordshire Bull Terrier

Andre betragtninger af racen:
Har man en Staffordshire Bull Terrier, er det vigtigste ubegrænset venlighed, kombineret med konsekvent fasthed. Den er som helhed let at opdrage og meget lærenem. Det er dog vigtigt at huske, at den skal have faste rammer og grænsesætning fra hvalp, men det kræver heldigvis ikke mange gentagelser, før den husker, det som skal læres.

Derudover er den meget opmærksom på sine omgivelser. Staffordshiren er ekstremt kærlig, venlig, meget menneskeglad og loyal, men derfor kan den godt vise tænder alligevel. Det kommer dog ikke til udtryk, før den føler sig truet eller utryg. Fra naturens side er Staff´en meget lidt støjende hund. Staff’en er desuden rigtig god til børn, dog skal al leg overvåges af en voksen, da det stadig er en hund man har med at gøre, og ikke et stykke legetøj!

Den harmoniske Staffordshire Bull Terrier indlader sig sjældent i hundeslagsmål. Den ser den anden hund an, og indordner sig i hierarkiet. Derfor er det også vigtigt, at være en god, kærlig konsekvent leder, da Staff’en ellers kan komme ud af balance. For en Staff er det vigtigt at have bidelegetøj og tyggeben i stride strømme. Dens kæbemuskulatur er så kraftig, at den har brug for motionen og så holder det i øvrigt hvalpen aktiveret med andet end møblerne og skoene.

En Staff behøver ikke flere time-lange gå ture. Jo længere ture man går, desto højere bliver dens aktivitets niveau. Selvfølgelig er man ikke fritaget for gode gåture af den grund. Staff’en stortrives med udfordringer, der stimulerer dens i forvejen, høje intelligens. Derfor; Søgeopgaver og avanceret træning, deriblandt Agility, og man har en yderst velstimuleret og tilfreds hund.

Staff’en er meget glad for at kunne være sammen med sine mennesker døgnet rundt, og er som regel meget nem at have med sig, hvis man skal nogen steder. Den elsker al kontakt på egne præmisser, så forlang aldrig noget af din Staff, som du kan se den er utilpas med. Så bryder du jeres tillid.