Der er næsten ikke noget mere fantastisk, end at gå og vente på at få sin hvalp hjem, og skulle starte et venskab på 10-15 år, men rigtig mange glemmer en del, inden de kontakter kennel/opdrætter/sælger.
For at sætte tingene lidt i perspektiv, så kan vi starte med alderen. En ung på 18 år, har måske mere krudt der skal fyres af, end en person som er blevet 25-30 år gammel, og som enten har! fået børn eller har en helt klar plan for sit liv. Man skal gøre sig helt klart, at man giver afkald på noget af sin frihed – også den økonomiske – ved at anskaffe sig en hund. Så er det muligt, at forældre eller venner gerne vil passe hvalpen ind i mellem, men det skal ikke være udgangspunktet for at have hund, for hunde har – som børn – bedst af faste stabile rammer, hvor der er en rimelig fast struktur i hverdagen. Så gør det ingenting, at man ind i mellem gerne vil faste eller på ferie, men når man få hund, så skal man planlægge længere ud i fremtiden, end de fleste yngre har lyst til, for mens man er ung, skal livet nydes og have lov til at være lidt spontant 🙂
Lidt banalt kan man overføre sin evner til at passe en plante. Kan man holde liv i den, og se den vokse og evt giver blomst, så har man grundstenen for at kunne tage ansvaret for andet levende som f.eks en hund, men sørme også at få børn, som til en vis grad rummer mange af de samme værdier: kærlighed og konsekvens – omsorg og grænsesætning. Man skal evne at bevare roen og den rolige stemme, mens man gentager og gentager indtil det man ønsker at lære fra sig virker, men man skal også på en kærlig dog bestemt måde kunne melde ud, når noget er galt, uden nogensinde at bære nag.
Det hører også til, at hunden som et minimum skal ud og besørge 4 gange i døgnet. Bor du i lejlighed betyder det, at du skal i tøjet og vovse skal have halsbånd og snor på og så skal i ud og finde lige præcis det sted den har lyst til at besørge, uanset om solen skinner eller regnen står ned i stænger. Er man heldig at bo i hus, så kan man godt klare en del af de mere vigtige formål med at komme i haven, men det er stadig vigtigt at hunden kommer ud at gå hver dag.
Næste punkt er økonomien.
Der er som et absolut minimum, 1 dyrlægebesøg om året, hvor hunden skal tjekkes at den vokser som den skal og trives generelt. Ud over dette besøg, kan der komme andre ind i mellem, hvis hunden kommer til skade, spiser eller drikker noget den ikke tåler, får en pludselig tilstand som kræver akut tilsyn af en dyrlæge, bliver drægtig eller har ondt i tænderne. De fleste dyrlæger har et konsultationshonorar på ca 600kr, og dertil kommer så betalingen for forskellige ydelser. Altså kan din regning ende på en del, hvis der er sparet på rette sted at købe din hund fra, god kost, manglende motion, uopmærksomhed eller simpelt uheld. Derfor skal der også være råd til en god forsikring. Der er flere at vælge i mellem. Her bruger vi Agria incl. sygeforsikring, men der findes også andre alternativer.
Til økonomien hører også tilbehør til din hvalp/hund. Den skal være udstyret med passende halsbånd/sele og line, hundetegn, kurve, tæpper, legetøj, godbidder og evt kosttilskud. Foderet er en jungle at komme igennem, fordi der findes et utal af mærker og varianter. Nogle kan købes når du alligevel henter mælk, hvor andre skal bestilles over nettet eller hentes i butik eller hos opdrætter. Det må ALDRIG være prisen på din hunds foder som afgører, hvad der hældes i skålen! Nogle produkter er spækket med tilsætning, som i værste fald kan fremprovokere svær allergi, hud- og/eller ledproblemer eller simpelt mistrivsel. Derfor er det rigtig godt at føre sig til råds hos opdrætter/sælger, hvad hvalpen har fået fra start, så du er sporet ind på, hvilken type foder din hund trives bedst med.
Sidste punkt omkring økonomien er den sociale. ALLE har godt af at gå til træning af en eller anden art med deres hund. Om det så kun bliver til hvalpesocialisering, så er det sund for både hund og menneske, så begge lærer hvordan de skal agere, når de møder andre. Nogle vælger også at gå til ringtræning, for at kunne udstille deres hunde, og den interesse koster også. Både at ringtræne men også at deltage på en udstilling.
Altså er der temmelig mange ting at tage med sig, når man sukker efter at få hundehvalp. Det er ikke bare at den skal have mad, men ALT det andet som også hører med. Hvis man er klar over, at man stadig har en festabe gemt i sig, så er det bedre at vente til man føler trang til at planlægge frem i livet. Kan man se på sigt, at jobsituationen ikke er helt stabil, så vent! Hellere lade hvalpeønskerne få luft et halvt eller helt år, end at skulle finde nyt hjem til hvalpen, fordi man ganske enkelt ikke har penge til at holde den forsvarligt. Og endelig, så følg op på de regler som er, hvor du bor. Der er MANGE boligselskaber, som har – måske ikke helt legalt eller rimeligt – men lange tunge lister om, hvilke racer de ikke ønsker i bebyggelsen. Anskaffer du alligevel en uønsket race, kan du i værste fald risikere at blive smidt ud, og så er det en rigtig elendig situation for både dig selv og din hund. Der skal være ro om både dig og din hvalp når du får den hjem, så i har tid til at lære hinanden at kende, og den første tid bliver god og tryg. Det er den ikke, hvis du er meget lidt hjemme, ikke har råd til at købe mad eller ikke har en seng at sove i.
Der er i 2011 udarbejdet materiale, som dækker ALT ind, ved at have en Staff.
Det kaldes ganske kort: RAS og kan hentes HER