CeCe’s side bliver opdateret snarest! – den unge dame er ikke fan af kameraer, så det er lige omkring umuligt at finde helt nyt af hende, men der arbejdes på det!! 😀

cece-00

CeCe er en helt speciel lille pige! Hun har charme og selvtillid, og så faldt vores tanker direkte på hendes oldemor Buffy ved fødslen. Derfor var der heller ingen tvivl om, at hun skulle være den i kuldet, som skal forsøge at føre linjerne videre en dag – hvis hun bliver egnet til det – men det går der noget tid endnu, før vi ved med sikkerhed. Som udgangspunkt skal hun bare have et helt fantastisk liv, og skal det betyde at hun bare skal være verden bedste CeCe for sin familie, om så er det hendes eneste mission i livet.

Da vi vægter kvaliteten af samvær og tid meget højt, er CeCe blevet udstationeret, og lever en helt royal prinsessetilværelse ikke langt fra os. På den måde kan hun holde tæt kontakt med sin familie her og have et bredt netværk mens hun vokser op. Hvad enten CeCe en dag skal benyttes i avlen eller ej, er hendes hjem og opvækst det vigtigste i livet, så vi har selvfølgelig sørget for det bedste til hende.

cece-02Som helt lille var hun lidt af en enspænder, og mens hendes søskende gik i lidt af en klump og undersøgte haven, rendte CeCe ned den anden ende, og susede sig igennem det højre græs. Hun kom gerne når man kaldte…og helst havde gjort det 3-4 gange, men hun tog imod alle udfordringer med legende stil, og var den sidste som gik tilbage for det usikre. En stærk pige i sindet.

CeCe har krudt i rumpen som sin mor og kan “synge”, så det går gennem marv og ben som sin far (og lidt sin mor). Hvalpetiden foregik med fuld fart på, og hun er så heldig at have fundet et hjem, hvor man ikke går af vejen for at udfordre den lille primadonna og socialisere hende efter alle kunstens regler.