Dina

Dina som unghund

Dina er uden tvivl, den nok mest eksemplariske Staffordshire Bull Terrier man kan finde. Hun har perfekte mål for racestandarden, hendes sprog er tydeligt og så er hun ganske enkelt familiens ENER! Hun har aldrig lavet udfald, og det er en kombination af hendes sind, vores opdragelse og væremåde.

En hund er som et barn – den lærer af det den lever i, og dette har vi været meget bevidste om, da vi valgte racen. Dina har et meget roligt og tålmodigt sind som gør, at hun kan med de fleste hunde hun møder. Hunde der viser tegn på dominans, vælger hun meget tydeligt fra, ved at vende dem ryggen. Hun har fra første dag, været meget bevidst om sin plads i flokken, så vi har været skånet for teenageproblemer.

Dina

Vores smukke dronning

Som mor er hun en ener, der har stor tålmodighed med sine børn, men som heller ikke lader dem overskride grænser. Når de kommer på besøg, tager hun gerne en god “snak” og så trisser hun ellers afsted med børnene ved sin side – også med de som er blevet voksne med årene. Dina kan sagtens sige fra, men gør det yderst sjældent da hun ved, at hendes flokleder klarer de eventuelle problemer, som måtte dukke op.

Udstilling har aldrig været Dina’s foretrukne hobby, men hun har dog klaret sig helt fortrinligt alligevel. Først som Senior har hun trukket i udstillingstøjet, og vi venter spændt på det sidste Cert, som vil gøre hende til Veteran Champion. Det mål skulle vi gerne nå i løbet af 2015.

Dina

Happy ældre dame

Med alderen er hendes tålmodighed faldende, og hun kan godt give et brum med på vejen, men hun stoler fuldt ud på, at hun ikke selv skal til at træffe valg. Hun klarer sig fantastisk når hun er i træning. Både i Lydighed, Spor og Rundering viser hun, at DET HER er lige i hendes stil og ånd.

Netop alderen har vist sig at være Dinas bedste. I en alder af 8 år, hopper hun rundt og leger med Hope og Arthos, som om hun er hvalpen i flokken. Hun sætter gerne gang i legen, og smutter når der er optræk til et løftet øjenbryn, men kan også få forvildet sig så meget i legen, at hun sidder og kigger dybt forarget på en, netop som en hundehvalp, der bliver forstyrret i sin leg.

Dina

Derfor kaldes hun Dronningen

Mens Hope har haft hvalpe, har Dina vist os, hvalpene og de besøgende, hvorfor netop hun er dronningen af huset. Hun har haft en ekstrem tålmodighed med de små, som hun også har plejet og opdraget, når Hope har givet lov. Hun har hygget om Hope og taget sig af hende, når hun var træt og ellers varslet os, hvis hun mente hjælp var påkrævet. Dina besidder en indre styrke og ro, som har kommet Hope til STOR gavn som førstegangsmor, hvor de to tæver blot har kigget på hinanden, og vidst hvad der skulle gøres – ganske fantastisk for os, at få lov at opleve !!!

Dina er uden tvivl en fantstisk grundstamme for vores Wenk Staffer, og vi er faldet på næsen for denne fantastiske races egenskaber – måske mest af alt i kraft af Dina’s sind og hendes natur. Det har åbnet vores øje for de store muligheder der er med en Staffordshire Bull Terrier, at få hende i vores liv, og vi er ikke i tvivl om, at denne er racen vil skal have, til den dag vi ikke selv længere kan gå tur med hunden.

 

 

 

Dina

Dina – Hårlev 2009

Dina

Sunshine girl

Dina

Dina i aftensolen

Dina

Opmærksom Staffdame

Dina

Dina hyggefis

Dina

Dina – drægtig med 2. kuld