Arthos

Arthos – 6 uger gammel

Arthos er den skønneste hanhund, vi kunne ønske! Han er født 6. marts 2008, som Dinas allerførste hvalp, og var som lille en ganske dominerende hanhund, overfor sine 5 søskende. Derfor vidste vi også bare med det samme, at han skulle blive hos os, og det har vi aldrig fortrudt.

Han er yderst lærenem og villig for at behage. Hans sprog er meget tydeligt, og ikke til at tage fejl af. Han udfordrer og tester sine omgivelser, men er også i stand til at modtage input. Der er ingen tvivl om, at han rummer alle de bedste egenskaber fra sine forældre. Han er meget nysgerrig omkring grænser, og udfordrer dem også. Dog ikke mere, end han evner at falde til ro og slappe af, selvom der er gæster.

Arthos

Fotogen skønhed

Selvom hans farve er blevet mørkere med tiden, er han stadig lysere i pelsen end hans søskende – og sin far. Da han fik alder til at stille i Babyklassen, viste Arthos et stort talent i udstillingsringen. Han nød at trisse rundt og vise sig frem, og har bestemt gjort det rigtig flot. Det stoppede desværre, da vi kom op i klasserne, og en hanhund var ivrig for et udfald mod Arthos, mens vi stod til bedømmelse i ringen. Det skabte en indre uro, som jeg ikke kunne træne ud af ham – desværre og RIGTIG øv for det :( Kun 1 enkelt CERT på vejen mod at blive Dansk Champion blev det til, da vi måtte trække ham fra udstilling.

Arthos’ temperament blev sat på en prøve, da Dina’s 2. kuld blev født, og har klaret det til største udmærkelse! Nussede rundt med hvalpene og deltog i opdragelsen, i det omfang Dina ønskede hans tilstedeværelse. Forlod hvalpegården på forlangende og var gennem Dina’s drægtighed også meget forsigtig, på trods af hans undren over, at hans mor ikke orkede at hoppe rundt som hun plejede. Han har uden tvivl et fantastisk sind og er Staff med stort S

Arthos

Arthos som unghund

Hans sind og omstillingsevne blev også udfordret, da Hope fik sit første kuld hvalpe i 2012. De tirrede ham og var på ham konstant, så vi sikrede ingen ville få dårlige oplevelser, ved at han kun hilste på dem med os lige ved sin side eller gennem babygitteret til stuen. På den måde kunne han søge væk, når de små djævleunger blev for meget at høre på, hvilket vist var en del, for veludhvilet blev han, med sin favoritplads midt i vores seng!

I takt med at han er blevet ældre, har hans drifter vist sig i ligeså stor overflod som hans smittende humør. Derfor har han også været kemisk kastrat 2 gange, hvilket gav os en helt anden ro og harmoni i huset, end det ellers har været tilfældet før.

Arthos

Kongemanden aka Arthos

Det blev besluttet med endelig kastration i vinteren 2012, efter han havde holdt hyle- og savlekoncert over Hopes løbetid. Hans drifter blevet sparket konstant og hans kunne slet ikke finde ro, så for alles skyld, kom han under kniven i dec 2012, og endelig har vores Kongemand fået ro i sit sind, til bare at være en glad kæk hanhund.

Arthos nyder tiden, hvor vi træner – uanset om det er lydighed eller ringtræning. Han lader til at synes det er skønt at behage sin fører, og hans evne til at tage imod og omsætte til handling, har været virkelig imponerende for en hanhund, med hormonerne udenpå pelsen. Efter kastrationen, er han ofte svær at få i gear, men når han endelig gider og er i sit es, så afprøver vi også alt han har lært. En Staff glemmer nemlig aldrig – og det gælder både det gode og det dårlige.

 

 

 

Arthos

Træning med Arthos

Arthos

Afslappet Mr. Übercool

Arthos

Vandhund ved Bellevue Strand

Arthos

Med i bilbio

Arthos

Arthos som unghund

Arthos

I fuld firspring på Ishøj Strand