Hvad er ”hårsækmider” (demodicose) hos hund?
Hårsækmider findes hos alle hunde og giver kun anledning til sygdom i særlige tilfælde. Hvalpe smittes fra moderen i de første levedøgn, og miderne etablerer sig i hårsækkene, hvor de normalt lever i hele hundens liv uden at give nogen problemer. I visse tilfælde kan det ske, at der er problemer i balancen mellem hund/mide, og dette betyder, at der sker en uhensigtsmæssig opformering af mider, der fører til symptomer eller regulær sygdom.
Hårsækmiden:
Der findes forskellige typer af hårsækmider, men den, der heder Demodex canis, er næsten altid den, der er i fokus. Denne mide er cigarformet og lever sit liv nede i det hulrum, som håret sidder i (hårsækken). De lægger æg og har et larve- og nymfestadie, før de bliver til voksne kønsmodne mider.
Hvilke problemer kan hunde få med hårsækmider?
Forløbet hos hunde med hårsækmide-problemer kan være svært at forudsige, idet der kan ses mange forskellige variationer i sygdomsbilledet. Hos unge hunde (typisk under 1 år) kan der i perioder ses en uhensigtsmæssig opformering af mider i hårsækkene, uden at dette behøver at betyde, at hunden på nogen måde er syg. Hårene knækker af i området, og der kan komme en eller flere hårløse pletter (typisk placeret i hovedet eller på forbenene). I langt de fleste tilfælde vil denne tilstand være fuldstændigt harmløs, og det vil efter en periode hele op af sig selv (med eller uden behandling). Hos nogle få unge hunde kan det imidlertid være første tegn på et større problem, og der kan ske en yderligere udbredelse og efterfølgende hudproblemer. Disse hunde vil ofte døje med udbrud og hudlidelse resten af livet.
Hos ældre hunde er der ofte tale om en alvorligere lidelse, som kan være vanskelig at styre. Huden er som regel angrebet flere steder på kroppen. Forandringen viser sig ofte i form af hudbetændelse, f.eks. i poterne, og for det meste er der bakterier involveret. Der kan være fortykkelser, skællet hud, pus og sår i området.
Hvad er årsagen til at nogle hunde får problemer?
Årsagen til, at det går galt hos nogle hunde, er ikke klarlagt i detaljer, men en række ting er dog kendt. Hos de unge hunde, der får lidelsen vides det, at der en vis form for arvelig disponering for sygdommen, og der er derfor ofte flere hvalpe fra samme kuld, der kan have problemet. Derudover er der visse egenskaber hos hunden, der antages at disponere for lidelsen (stress, dårlig ernæringstilstand, løbetid, orm, nedsat immunsvar på grund af binyrebark-hormonbehandling og generel svækkelse). I mange tilfælde kan årsagen hos den gamle hund, der får lidelsen første gang, ligge i en underliggende lidelse (hormonelle forstyrrelser, tumorer eller andet). For at sikre at der tages grundigt hånd om problemerne, og for at få klarhed om der ligger noget bag, er det vigtigt at dyrlægen altid involveres, når der er tegn på problemer med hårsækmider.
Smitter hårsækmider?
Der er ingen smitterisiko, da stort set alle hunde har parasitten på sig uden problemer. Det ikke er parasitten i sig selv som er et problem, men balancen mellem vært og parasit, der er noget galt med.
Hvordan stilles diagnosen?
Det kliniske billede giver en ide om lidelsen, og dyrlægen kan lave et skrab i området, som oftest vil afsløre massiv tilstedeværelse af forskellige stadier af parasitten. På den unge hund, der viser nogle enkelte bare pletter, vil en behandling efter en almindelig klinisk undersøgelse ofte være fuldt tilstrækkelig (i meget simple tilfælde kan situationen evt. afventes). Hos hunde hvor der er større udbredelse, betændelse eller kronisk forandrede områder, vil dyrlægen ud over at behandle mod miderne, lave en grundig (udvidet) undersøgelse for om muligt at finde årsagen til, at sygdommen er brudt ud, eller henvise til en specialist på området.
Hvilke forholdsregler kan der tages?
Da der kan være en vis arvelig disponering for sygdommen, bør hunde fra kuld, hvor der er flere hunde, der i en ung alder får lidelsen, ikke bruges videre i avlen. Det samme kan vurderes på ældre hunde, hvor der ikke kan findes en underliggende årsag.
Behandling?
Da sygdommens forløb er meget individuel fra hund til hund, er behandlingen tilpasset det enkelte sygdomsforløb. Den behandling der virker på den ene hund, er måske ikke tilstrækkelig for en anden hund. Som nævnt er der en grund til, at hunden ikke selv kan håndtere miderne, og det bedste er naturligvis at kontrollere de mekanismer, der gør, at miderne har frit spil. Det er langt fra i alle tilfælde, at der kan findes en klar årsag, men når disse er tilfældet, vil det ofte være muligt at give en succesfuld behandling, hvis den underliggende sygdom kan kureres. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at behandle løbende eller i perioder, hvor der er udbrud af lidelsen. Generelt er det vigtigt, at hunden er i en generel god basis tilstand (god kost, ingen orm eller andre parasitter og ikke behandles med medicin, der nedsætter immunsystemet). Behandlingen består i at reducere antallet af mider ved brug af et midedræbende middel. Tidligere var det almindeligt at bruge antiparasitære opløsninger, men nu er det også muligt at bruge et spot-on produkt, som er registeret til brug mod miderne. Generelt kan det siges, at uanset hvilket produkt der bruges til at bekæmpe miderne med, kan der hos visse hunde være problemer med at styre lidelsen på lang sigt, og derfor kan det være nødvendigt at justere dosis, gentage behandlingstyper eller kombinere forskellige behandlinger for at styre lidelsen. Ofte kan det i alvorligere tilfælde være nødvendigt at supplere med antibiotika mod bakterielle infektioner, der er kommet oveni.
Kort resume:
● Hårsækmider findes stort set hos de fleste hunde (uden nødvendigvis at forårsage problemer).
● Hunde får miderne i den første tid efter fødslen.
● Unge hunde kan have en episode med opformering af mider (bare pletter), uden at det giver problemer (forsvinder igen).
● Nogle hunde kan få alvorlige problemer med miderne.
● Der kan være arvelig modtagelighed.
● Ældre hunde med større udbrud har ofte en underliggende lidelse eller behandles med immundæmpende medicin.
● Der er mange forskellige forløb og årsager.
● Behandlingen tilpasses individuelt til hvert tilfælde (ingen standardbehandling).
