Vær opmærksom på, at det er avlskrav for racen fra 1 april 2010, at der foreligger AD/HD resultat hos Dansk Kennel Klub, inden der parres, og ellers vil hvalpene ikke kunne registreres med stamtavler.
De fleste hundeejere kender sygdommen hofteledsdysplasi, som årsag til haltheder hos især de større racer, men albueledsdysplasi, også omtalt AD, er hos mange racer en hyppigere årsag til halthed end hofteledsdysplasi. Årsagerne til at en hund udvikler albueledsdysplasi og slidgigt kan være mange forskellige. Mange undersøgelser har vist en høj grad af arvelighed for udvikling af albueledsdysplasi og dermed slidgigt.
Albueleddet er et kompliceret led, der består af flere forskellige knogledele, der under hvalpens vækstfase helst skal vokse og udvikle sig med samme hastighed. Samtidigt påvirker længdevæksten af underarmens to knogler (albueben og spoleben ) også albueleddet. Hvis knogledelene i selve albue-leddet ikke udvikler sig harmonisk bliver ledfladen uregelmæssig og evt. opstår løshed i leddet. Ledbrusken bliver fortykket, og der kan dannes revner og sprækker i ledbrusken. I nogle tilfælde kan dele af den fortykkede brusk blive til en løs bruskflap eller “ledmus”.
Væksten af underarmens to knogler kan hos alle hunde give problemer, da albuebenet kun har én vækstlinie, mens spolebenet har to. Derfor kan væksthastigheden af de to knogler være forskellig, og selv en ubetydelig forskel i længden vil give et forkert træk i albueleddet. Dette er smertefuldt for hunden og vil også medføre ødelæggelse af ledfladen. Så albueledsdysplasi er en fælles betegnelse for forskellige lidelser der medfører fejludvikling af albueleddets knogler.
Symptomerne kan udvikles meget tidligt i 4-5 måneders alderen. Hundens bevægelse bliver stiv med korte skridt, især efter hvile eller kraftig motion. Hunden kan have svært ved at rejse eller lægge sig, og være modvillig til at gøre bestemte bevægelse f.eks. gå på trapper eller springe ud eller ind i bilen. I det tidlige forløb vil hvalpen/unghunden, når den hviler sig, holde albuen på det eller de berørte ben indaddrejet mod kroppen og poten drejet ud. Hunden sætter sig ofte, f.eks. under leg for at aflaste forbenene.
Det er ofte meget svært for ejeren at erkende haltheden fordi dysplasien ofte udvikles i begge ben ( og evt. samtidig i skulderleddet ). En egentlig halthed ses først senere ( måske flere år ), når der udvikles slidgigt i leddene. Når lidelsen bliver mere kronisk bliver leddene tykkere og hunden værger sig ved at få albueleddet bøjet sammen eller få det strakt ud. Hunden kan dog allerede i et års alderen udvikle en invaliderende slidgigt. Er begge albuer angrebet i lige svær grad, kan det også når hunden udvikler slidgigt, være svært at se haltheden. Et tydeligt symptom kan dog være at hunden når den står stille, hele tiden skifter vægten fra forben til forben, den “tripper”.
Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse og en røntgenfotografering af begge albueled. Behandlingen vil ofte være medicinsk, med smertestillende midler i perioder. Bruskopbyggende og bruskbevarende midler vil ofte mildne symptomerne væsentligt. Løse ledmus kan fjernes ved operation, men operative indgreb i albueleddet har ofte en reserveret prognose. Observeres ømhed eller stivhed i albueleddene hos en hvalp og unghund er det meget vigtigt at holde hunden i RO en periode, lufte i snor, begrænset leg, ingen spring osv.
Forebyggelse af albueledsdysplasi vil, p.g.a. den store arvelighed, især være at udelukke hunde med albueledsdysplasi fra avlen, men albueledsdysplasi kan også udvikles, eller forværres, ved for kraftig motionering af hvalpen/unghunden og overfodring i vækstperioden (overvægt). Hold kontrol med hundens vægt og giv hunden jævn og regelmæssig motion.
