Opture og nedture

Hope & Samsons hvalpe

Dette smukke – og ikke mindst store kuld, blev os benådet i november 2013. Der var fuld fart på lige fra første dag og indtil den sidste var taget med sin nye familie hjem. Alt virkede ganske som det ellers havde gjort, godt og lykkeligt. Men efterhånden som de små nærmede sig det første hormonelle peak, dukkede der problemer op, som i første omgang påvirkede flere af dem helbredsmæssigt, og der startede et gigantisk detektivarbejde for at finde ud af, om jeg havde misset noget i min søgen efter et match til Hope.

Flere af dem, havde ikke selv ressourcerne til at slå hårsækmiderne ned i pelsen, så de måtte under behandling, så det ikke skulle udvikle sig til allergier eller værre. Et par af hvalpene havde ligeledes problemer med tandstillingen da tandskiftet satte ind, og jeg var mindst ligeså ulykkelig over det, som deres ejere. Jeg anede ikke mine levende råd og var sikker på, at jeg måtte have overset noget!

Jeg gjorde op med mig selv, min moral og hvalpenes fremtid, og der er derfor nedlagt avlsforbud på HELE kuldet! Også selvom de fleste er kommet sig ganske flot og helt, efter deres immunforsvar havde sat sig og var faldet til ro, men der er ingen grund til at tage en unødvendig risiko og gamble med en hunds helbred, for at få den i avl en dag. Samsons opdrætter og jeg har kun kunne frem til konklusionen, at kombinationen ikke skulle have været, selvom alle forudsætningerne var der for, at hvalpene ville være mindst ligeså fantastiske som kuldet året før, da hanhundene har samme mor! Kun deres respektive fædre er forskellige, og hvorend vi gerne ville, så kommer vi det desværre ikke nærmere.

De 7 hvalpe er – hver og en – blevet gudesmukke og har de mest fantastiske sind, og jeg brænder af ærgerlighed over, at de ikke skal være med til at give nye familier den bedste Staff i verden, men jeg glæder mig noget så ubeskriveligt over, at de alle 7 har fået familier, som knus-elsker dem helt ud til sidste hår på halespidserne og gør et stort stykke arbejde med dem. Vores Seven Sunshines har fået det bedste livet kunne give dem i deres familier, og så bliver det faktisk ikke ret meget bedre 🙂

Livet i hundehuset består af både opture og nedture. Nogle kommer lige efter hinanden – andre trækker ud, men i sidste ende, er dette kuld ligeså fantastiske som de øvrige Wenk Staffer vi har bragt til verden ♥